Så er det rigtig sommer. Både i kalenderen og på termometeret kan vi se, at det er tid til ferie og afslapning. Inden vi sætter SIF på sommerpause, er det på sin plads med et nyhedsbrev.

SIF har gang i butikken. Alle hold er fyldt helt op – vi har aldrig oplevet så højt et antal studerende på alle hold, som vi gør nu. Det er meget dejligt, at så mange mennesker har lyst til at udforske det systemisk narrative univers – og har lyst til at gøre det på SIF J

Vi har netop fejret og råbt hurra for 22 nye psykoterapeuter. Hold 36 afsluttede deres terapeutuddannelse den 9.6.2018. Vi er stolte, glade og vemodige over at sende dem videre ud i verden, og vi ved, at de med deres faglige viden, store engagement og deres nænsomme tilgang vil kunne støtte mange mennesker i svære processer. 

Vi siger stort tillykke til hold 38, som netop har veloverstået deres andet års eksamen. Velkommen som 3. års studerende på SIF.

Hold 39 runder deres første studieår af med gruppeeksamen i september og hold 37 har tredje års eksamen i slutningen af august. 

I august måned rejser vi til Nuuk og har andet års eksamen med holdet i Grønland. Vi glæder os så meget til gensyn med alle deroppe - og med klimaet i Nuuk i sommertiden..

Supervisoruddannelsen – hold 3 – på SIF er rigtig godt i gang med deres et årige forløb. De er i færd med at etablere supervisionsgrupper ude i praksis. Vi starter et nyt hold op i april i 2019 og har lige åbnet for tilmelding. Det er først til mølle….

I september måned siger vi velkommen til 27 nye studerende på hold 40. Det er stort hver eneste gang, at byde indenfor på SIF og få lov at blive en del af nye betydningsfulde fortællinger. 

I januar havde vi den glæde, at Karina Søndergaard sagde ja til at blive studiekoordinator på SIF. Karina er blandt andet uddannet på SIF og har de kvalifikationer, der skal til for at kunne bestride stilingen på allerbedste vis. Vi sætter stor pris på Karinas indsats og glæder os til at samarbejde med hende mange år frem.

En anden ny fortælling, som vi glæder os til at tage hul på, er skift af kursussted. Vi har, efter mange overvejelser, besluttet at SIF rykker til Stenstuplund Kursuscenter  v. Svendborg efter sommerferien. Vi har blandt andet brug for større og flere lokaler, og da vi samtidig gerne ville opprioritere kvaliteten af vores måltider, faldt valget helt naturligt på Rikke og Martin og Stenstruplund. Vi ved, at de kan rumme SIF og skabe rigtig gode rammer for uddannelsen. Se den fine introfilm til stedet på www.stenstruplund.dk

Vi vil også minde jer om årets SIF træf. SIF-Træf 2018 bliver afholdt fredag d. 9/11 kl. 10-16 på Godsbanen Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.

Vi er rigtig glade for at psykolog Jesper Birck har sagt ja til at være oplægsholder på workshoppen. Jesper Birck er specialist i psykoterapi og klinisk psykologi og har mange års erfaring i at arbejde med de neuroaffektive aspekter hos børn og unge. Jesper underviser, superviserer og er bl.a certificeret hos Bruce Perry og arbejder sammen med Susan Hart og Marianne Bentzen. Læs mere på www.jesperbirck.dk

Vi glæder os så meget til at se at både ”gamle” og nuværende SIF´er til denne dag. I år er det også muligt at tage kolleger, familie og venner med på træffet. Se mere på sif-udd.dk og tilmeld dig arrangementet på kontoret@sif-udd.dk

Som en sidste opdatering er vi rigtig glade for at kunne fortælle, at SIF i foråret har afsluttet genevalueringen v. Reflektor. Instituttet er igen godkendt uden anmærkninger og med rigtig flotte kommentarer fra følgegruppen. 

 

De bedste sommerhilsner Trine og Heike


S.I.F - Søren Lundsvej 20, 5600 Faaborg