Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er opbygget i temadele, som igen er opdelt i en
række undervisningsmoduler forbundet med trænings- og supervisionsmoduler og egenterapi. Sammen
danner disse en integreret helhed.
BASISDELEN:
Er for studerende uden kendskab til psykoterapi og for kvote 2a
ansøgere. De studerende får her dels en grundlæggende indføring i nogle af instituttets teorier og
metoder, afklaring af personlige og faglige ressourcer. De enkelte moduler afholdes af 2 dages varighed i weekends.
DEN 4 ÅRIGE UDDANNELSE:
Er for studerende fra kvote 1 og kvote 2a og indeholder
undervisning i terapeutisk teori og metode, gradvist opbygget og hele tiden fulgt op af træning, supervision og
egenterapi.
Timerne er fordelt på følgende måde – 892 timer (lektioner á 45 min.):
• Egenterapi i gruppe 150 timer
• Supervision i gruppe 170 timer
• Supervision individuelt min. 30 timer (hentes udenfor
programmet)
• Teori og metode 450 timer
• Færdighedstræning 52 timer
• Egen praksis min. 40 timer (hentes uden for programmet)
For deltagelse i basisdelen tilskrives:
• Egenterapi i gruppe 15 timer
• Teori og metode 75 timer
De enkelte modulers varighed er fra 2-4 dage, altid over en
weekend og med 1-2 måneders interval. Mellem modulerne må påregnes tid til litteraturstudier og terapi
med egne klienter fra starten af studiet 2. år. Litteraturen vil løbende blive ajourført. A: litteratur
4000 sider og B: Litteratur 3500 sider.
MERIT:
Skriftlig dokumenteret undervisning fra andre evaluerede
institutter kan suppleres med undervisning på SIF. Studerende på merit vil kunne få certifikat efter samlet 4
års uddannelse.
OVERBYGNING:
Ud over uddannelsesforløbet tilbydes, såfremt et hold kan
sammensættes, en overbygning på i alt 502 timer for de studerende som ønsker at kvalificere sig til det
europæiske certifikat fra »European Association for Psychotherapy« (EAP). Denne del vil bestå af egenterapi i
gruppe på 100 timer. Teori og metode samt egenpraksis under supervision (evt.via den studerendes
arbejdsplads).
EVALUERING, EKSAMENSPROJEKT OG CERTIFIKAT:
For at sikre den studerende størst muligt udbytte vil
instituttets undervisere og supervisorer evaluere den enkeltes forløb under supervisionsmodulerne. Uddannelseslederen
vil, for bedst muligt at kunne støtte op om den enkelte studerende, løbende igennem uddannelsen, holde
sig ajour med den enkelte studerende uddannelsesforløb både fagligt og personligt.
EKSAMEN:
Der vil i alt i udannelsesforløbet være 5 eksamener.
På 1., 2. og 4. år er der indlagt en mundtlig teoretisk prøve.
På 3. og 4. år er der en skriftlig eksamen.
3. års eksamen omfatter en skriftlig opgave med de indtil da
gennemgåede temadele og godkendt praksis. 4. års afsluttende eksamen er for studerende der har gennemført
alle temadele og bestået 3. års eksamen. Eksamen omfatter en skriftlig opgave der skal bevise, at den
studerende er i stand til at arbejde både teoretisk og i praksis og kan koble disse dele. Til 3.- og 4. års skriftlige eksamen deltager en af instituttets
undervisere som eksaminator samt en ekstern censor, som ikke har anden tilknytning til instituttet.
CERTIFIKAT:
Ved afslutningen af hvert år udstedes et bevis for deltagelse.
Der udstedes et certifikat som exam. familieterapeut, såfremt både teori og praksis er godkendt af instituttet og ved
gennemførelse af hele uddannelsen på 4 år. Uddannelsesforløbet må som hovedregel max. tage den
studerende 6 år. Såfremt den studerendes uddannelse strækker sig over mere end 6
år, skal der foreligge skriftlig dokumentation for, at den studerende i væsentligt grad har beskæftiget sig med
psykoterapi i den mellemliggende periode. Såfremt den studerende ikke kan dokumentere
ovenstående, kan det aftales at den studerende fx, tager et år om.

:
|