Uddannelsen er opbygget i temadele, som igen er opdelt i en række undervisningsmoduler forbundet med trænings- og supervisionsmoduler og egenterapi.

Herudover indgår der en række obligatoriske læringsunderstøttende aktiviteter i uddannelsen til psykoterapeut ved SIF. Sammen danner disse en integreret helhed.

DEN 4 ÅRIGE UDDANNELSE:
Uddannelsen indeholder undervisning i terapeutisk teori og metode, gradvist opbygget og hele tiden fulgt op af træning, supervision og egenterapi.

Det samlede omfang for den 4-årige psykoterapeutuddannelse er 2018,75 lektioner.

Uddannelsesaktiviteterne på psykoterapeutuddannelsen hos SIF er fordelt mellem fagmoduler og læringsunderstøttende aktiviteter.

Uddannelsen lever op til Dansk Psykoterapeutforenings krav til omfang og fordeling af minimum 800 lektioner på nedenstående kategorier (2022):

  • Teori og metode 450 lektioner
  • Uddannelsesrettet egenterapi/selvrefleksion 150 lektioner
  • Supervision /færdighedstræning 200 lektioner

Lektionsomfanget på SIF er 1055 lektioner og fordelingen på uddannelsen ser således ud:

  • Teori og metode 684 lektioner
  • Uddannelsesrettet egenterapi/selvrefleksion 167,5 lektioner
  • Supervision/færdighedstræning 203,5 lektioner

De enkelte modulers varighed er fra 2-3 dage, altid over en weekend og med 1-2 måneders interval. Mellem modulerne må påregnes tid til litteraturstudier, studiegruppeaktivitet samt udarbejdelse af praksisrapporter og terapi med egne klienter fra medio 2. år.

Litteraturen vil løbende blive ajourført. A-litteratur 4000 sider og B-Litteratur 3500 sider.

EVALUERING, EKSAMENSPROJEKT OG CERTIFIKAT:

For at sikre den studerende størst muligt udbytte vil instituttets undervisere og supervisorer evaluere den enkeltes forløb under supervisionsmodulerne. Uddannelseslederen vil, for bedst muligt at kunne støtte op om den enkelte studerende, løbende igennem uddannelsen, holde sig ajour med den enkelte studerende uddannelsesforløb både fagligt og personligt.

EKSAMEN:
Der vil i alt i udannelsesforløbet være 5 eksamener.
På 1 og 2. år er der indlagt en mundtlig teoretisk gruppeprøve.
På 3. år er der en skriftlig eksamen med mundtlig fremlæggelse
På 4. år er der en afsluttende teoretisk prøve samt en praktisk klinisk prøve.

3. års eksamen omfatter en skriftlig opgave med de indtil da gennemgåede temadele og godkendt praksis. 4. års afsluttende eksamen er for studerende, der har gennemført alle temadele og bestået 3. års eksamen. Eksamen omfatter en skriftlig opgave der skal vise, at den studerende er i stand til at arbejde både teoretisk og i praksis og kan koble disse dele. Til 3.- og 4. års skriftlige eksamen deltager en af instituttets undervisere som eksaminator samt en ekstern censor, som ikke har anden tilknytning til instituttet.

Eksamener på 1., 2. og 3. studieår bedømmes B/IB, og på 4. studieår bedømmes den skriftlige del af eksamen efter 7-trinsskalaen, mens den mundtlige del fortsat bedømmes G/IG (ikrafttræden studieåret 2024-2025) 

CERTIFIKAT:
Ved afslutningen af hvert år udstedes et bevis for deltagelse. Der udstedes et certifikat som Examineret Psykoterapeut, såfremt både teori og praksis er godkendt af instituttet og ved gennemførelse af hele uddannelsen på 4 år. Uddannelsesforløbet må som hovedregel max. tage den studerende 6 år. Såfremt den studerendes uddannelse strækker sig over mere end 6 år, skal der foreligge skriftlig dokumentation for, at den studerende i væsentligt grad har beskæftiget sig med psykoterapi i den mellemliggende periode. Såfremt den studerende ikke kan dokumentere ovenstående, kan det aftales at den studerende fx, tager et år om.

"Jeg fik på SIF muligheden for både faglig og personlig udvikling blandt betydningsfulde relationer, hvilket gav mig en masse nye krydser i min historie. Krydser som jeg fortsat har fokus på både personligt og fagligt den dag i dag. SIF er med mig i mit virke hele tiden."
Helle Højlund
"En terapeutisk uddannelse på SIF har betydet 4 fantastiske år med udvikling og store personlige oplevelser. Jeg har fået venskaber for livet og det har åbnet op for nye udfordringer jobmæssigt.
En unik oplevelse som har forandret mit liv og som jeg ser tilbage på med stor taknemmelighed."
Mette Legarth Holme