SIF blev grundlagt 1983.

Instituttets formål er at uddanne og træne familieterapeuter og behandlere i at arbejde med individualpar-familie- og gruppeterapi. Uddannelsen er ikke   tilrettelagt med henblik på at arbejde med egentlige sindslidelser og psykiatriske patientgrupper.

Der undervises i systemorienteret familieterapi og narrativ terapi med det formål at kunne anvende den metode, der er mest relevant til den givne klient, familie og gruppe med respekt for den enkelte terapeuts egenart. Desuden får de studerende kendskab til gestaltterapiens teori og metode samt kendskab til den oplevelsesorienterede terapis metode.

Den systemorienterede narrative tænkning udgør på SIF en sammenhængende referenceramme for familieterapi. Individets, familiens og gruppens vækstbetingelser er afhængige af måden hver enkelt kommunikerer og reagerer over for andre med evne til at se egne og andres individuelle særpræg med respekt og omsorg.

Individet, familien og gruppen ses som unik og som eneste ekspert i sit eget liv og dermed i stand til at finde sin egen vej via invitation til dialog og refleksion sammen med et andet menneske, terapeuten.

Individets, familiens og gruppens forskellige særegenheder dannes i relation til omverdenen. Der er således ikke tale om indre apparatfejl som skal repareres, men derimod via fordømmelses- og diagnosefri samtale at hjælpe med til at omskrive individets, familiens og gruppens historie. (Syn på sig selv).

På Systemisk Institut for Familieterapi forholder terapeuten sig bevidst reflekterende og bruger sig selv i kontakten med klienten, familien og gruppen.

Terapeuten søger desuden at integrere klientens netværk i den samlede proces. Dette gør, at vi ikke stopper ved børnene eller familien, men også søger at inddrage andre primærpersoner og grupper, hvor dette skønnes relevant.

Det vigtigste for instituttet er imidlertid, at den studerende ikke skal eller kan kopiere en bestemt terapeutisk retning, men derimod må arbejde hen imod at finde sin egen personlige stil som behandler eller terapeut.

Dette kræver, foruden at terapeuten skal være teoretisk velfunderet, at hun / han også arbejder personligt med sin egen situation (oprindelsesfamilie og aktuelle situation).

Al forskning omkring hvilke terapiretninger der er bedst viser klart, at der ikke kan påvises nogen forskel i effekten af de forskellige retninger. Det afhænger af terapeutens personlige og professionelle engagement og ægthed, altså om terapiretningen er integreret med terapeutens personlighed.

SIFs lærerstab er kvalificerede terapeuter med uddannelse og mangeårig erfaring i hver sit speciale. De

forskellige retninger integreres i løbet af uddannelsen ud fra den enkelte studerendes personlighed. Ud over uddannelsen beskæftiger instituttet sig desuden med work-shop’s, personaleudvikling, supervision, lederudvikling og samtaler med individuelle, par, familier og grupper.

Instituttet kan henvise til individual- par- familie- og gruppeterapeuter over hele landet.

INSTITUTTET ER MEDLEM AF:

Systemisk Institut for Familieterapi er medlem af:
Branceforeningen SPUD, sammenslutningen af psykoterapeutiske uddannelsesinstitutioner i Danmark.
European Family Therapy Association EFTA.

 

 

 

 


 

S.I.F.
Jels Torvet 6 st.mf.
 6630 Rødding
Tlf.: 74552901
Fax: 74552923

E-mail: sifuddannelse@mail.dk