Instituttet afvikler alle undervisningsmoduler på kursusstedet Stenstruplund i Stenstrup på Sydfyn. Kursusstedet er valgt med henblik på at understøtte de studerendes trivsel og læring, og tilsammen sikrer kursusstedets faciliteter og omgivelser de optimale rammer for både undervisning, fordybelse, samvær og alenetid. Alle moduler er tilrettelagt som internater, og det betyder, at kost og logi er indeholdt i studieafgiften for de enkelte år. Køkkenet er økologisk og vegetarisk, og der er mulighed for at tage hensyn til fødevareintolerancer af forskellig karakter.

"Jeg fik på SIF muligheden for både faglig og personlig udvikling blandt betydningsfulde relationer, hvilket gav mig en masse nye krydser i min historie. Krydser som jeg fortsat har fokus på både personligt og fagligt den dag i dag. SIF er med mig i mit virke hele tiden."
Helle Højlund
"En terapeutisk uddannelse på SIF har betydet 4 fantastiske år med udvikling og store personlige oplevelser. Jeg har fået venskaber for livet og det har åbnet op for nye udfordringer jobmæssigt.
En unik oplevelse som har forandret mit liv og som jeg ser tilbage på med stor taknemmelighed."
Mette Legarth Holme