Teoretisk afsæt
Uddannelsens teoretiske fundament udgøres primært af mentaliseringbaseret teori, tilknytningsteori og narrativ teori.
Det narrative perspektiv indebærer i denne uddannelse en forståelse af, at livet får mening gennem fortællinger, og at der altid er flere historier, som kan fortælles end dem, der umiddelbart står frem. En grundantagelse i det narrative er, at problemet er problemet, og at menneskers identitet ikke blot kan defineres af en problemmættet fortælling, men også af levet liv og erfaring, som endnu ikke er blevet tillagt mening. Det narrative tror på, at løsninger og svar findes i de fortrukne fortællinger og ved at få udfoldet dem, vil det være muligt at få nye handlemuligheder i livet.
Viden om, hvad der stimulerer hjernen til følelsesmæssig udvikling, er vigtig, når vi vil støtte familier i at skabe de bedst mulige betingelser for barnets trivsel og opvækst. I samspil og relation med støttende omsorgspersoner, får barnet mulighed for at udvikle sine sanser, følelser, tænkning og empati og derfor har mentaliseringsevnen hos omsorgspersonerne betydning for, hvordan barnet stimuleres og motiveres til at udvikle sine følelsesmæssige og selvstændige kompetencer.
Denne evne til mentalisering skal vi som fagpersoner have forskellige metoder til at kunne undersøge og understøtte. Uddannelsen vil derfor introducere værktøjer til dette.
Blandt andet vil de neuroaffektive kompasser blive gennemgået. Kompasserne tager udgangspunkt i tilknytning og i nervesystemets samspil med den følelsesmæssige modning. Vi fødes alle med evnen til tilknytning. Evnen til tilknytning er genetisk, men formes gennem vores miljø, stimulering, kultur og historie. Det grønlandske kulturelle aspekt er derfor en meget vigtig komponent i uddannelsens opbygning og forankring.
