Vi starter ny lederuddannelse op i marts 2027
31. juli 2026

Det relationelle lederskab

At skabe bevægelse i komplekse organisationer

Moderne ledelse handler sjældent om at have de rigtige svar. Den handler om at kunne skabe retning i kompleksitet, navigere i dilemmaer og indgå i de relationer, hvor ledelse skabes. Om at kunne skabe arbejdsfællesskaber, hvor mennesker trives, udvikler sig og lykkes sammen – også når opgaverne er krævende, og forandringerne kalder.

På denne lederuddannelse arbejder vi med ledelse som noget, der skabes mellem mennesker. Med afsæt i systemisk og narrativ teori kombinerer vi den nyeste viden om relationel ledelse, organisationspsykologi, affektiv afstemning og psykologisk tryghed med konkrete redskaber, træning og refleksion over egen ledelsespraksis. Vi er optagede af, hvordan ledere kan skabe retning uden at miste kontakten – til sig selv, til andre og til den opgave, de er sat i verden for at løse.

Uddannelsen strækker sig over 18 måneder og består af syv moduler efterfulgt af et afsluttende certificeringsforløb. Mellem modulerne mødes deltagerne i mindre sparringsfællesskaber, hvor aktuelle ledelsesdilemmaer og erfaringer fra egen praksis bliver en aktiv del af læringen. Gennem hele uddannelsen indgår deltagerne desuden i et individuelt coachingforløb, hvor de undersøger deres egen ledelsespraksis, arbejder med aktuelle udfordringer og får støtte til at omsætte uddannelsens perspektiver til deres egen hverdag. Undervisningen veksler mellem teori, træning, refleksion og konkrete øvelser, så ny viden løbende omsættes til handling i hverdagen.

Gennem uddannelsen arbejder vi blandt andet med relationel ledelse, organisationskultur, narrativer, psykologisk tryghed, resonans, kropslig regulering, vanskelige samtaler, bias og paradokser. Fælles for temaerne er et fokus på den betydning, relationer har for både trivsel, samarbejde, beslutningskraft og organisatorisk udvikling.

Uddannelsen henvender sig til ledere, der ønsker at udvikle deres faglige dømmekraft, deres relationelle blik og deres personlige lederskab – og som er nysgerrige på den betydning, de selv har for de mennesker og organisationer, de er en del af.

 

"SIF har ikke bare været en terapeutisk uddannelse, men er blevet en måde at være i verden på. Det har givet mig et langt mere nuanceret blik på det at være menneske og jeg bruger min viden herfra hver dag, både i mit arbejdsliv og privat. For mig har det været livsforandrende at gå på SIF."
Sine Jelsing
"Uddannelsen har været en fantastisk rejse, som har bidraget enormt til både min personlige og faglige udvikling. SIF har en helt særlig ånd præget af et meget kompetent og engageret underviserteam."
Dorthe Ditlevsen
"Det der gør SIF helt speciel er den varme man bliver mødt med og som hurtigt bliver en del af dynamikken mellem os som studerende. Der er plads til at være den man er og der er plads til at have det som man har det.
Den personlige udvikling har været helt unik, man kommer dybt ind og får kigget sig selv i øjnene og jeg tror ikke der er nogle der går derfra efter 4 år og er det helt samme menneske."
Tacha Elung
"Jeg har taget både uddannelsen som terapeut og traumeuddannelsen på SIF. For mig er SIF stedet hvor høj faglighed går hånd i hånd med personlig udvikling i et nærende, varmt, betydende og livsberigende fællesskab, hvor der tages hånd om den enkeltes personlige og faglige udvikling. Kan SÅ varmt anbefales!"
Lise Kjeldsen
"Mine år på SIF blev på flere måder livsforandrende for mig. Det har været en uddannelse der både har bevæget mig arbejdsmæssigt og menneskeligt. Undervisningen har igennem alle 4 år været på et højt fagligt niveau med engagererede og dygtige undervisere. Rammen omkring SIF er et af de kærligste fællesskaber, jeg er stødt på. – Det har været det vildeste."
Malene Frickmann